Diskuter med studiegruppen og besvar følgende spørgsmål i portfolio:
- Forfatteren udfordrer nogen forestillinger/diskurser om det kvindelige – hvilke?
- Man skal have børn, fordi man er en kvinde
- Tilbage i tiden, skulle man have børn, som kunne føre slægten videre
- Hvis en kvinde vælger ikke at få børn:
- Vil hun dø ensom og alene
- Så har hun valgt karriere frem for familie med barn/børn
- Hvad er det ’normale’ kvindelige og det ’unormale’ kvindelige som hun udfordrer?
- Det ”normale” kvindelige er at blive gift og få børn med en mand, at spejle sig hos “naboerne”, samt have en kernefamilie
- Det ”unormale” kvindelige er at beslutte sig for, at man ikke vil have børn, fordi hun ikke har/føler trangen til det
- Hvordan oplever forfatteren at forestillingerne/ diskursen marginaliserer hende eller gør hende ’unormal’?
- Forfatteren oplever det ved de kommentar, hun får fra andre, som mener, at kvinder skal have børn, samt de spørgsmål hun får “hvorfor vil du ikke have børn?”. Normalt ville folk ikke spørge ind til de kvinder der vælger at få børn, selvom der måske ligger mere ansvar til dette valg.
- Hvordan argumenterer forfatteren for, at hendes valg også er ’normalt’?
- Forfatteren argumenterer for, at hendes valg også er ”normalt”, da hun understreger, at det er hendes virkelighed, som det er andres virkelighed, at kvinder skal have børn. Hun siger også, at vi skal lære, at lykken ser forskellig ud for forskellige mennesker.
- ”Jeg har få gange oplevet andre forsøge at trække deres livsvalg ned over hovedet på mig. Måske fordi de opfatter mit valg af liv som en indirekte kritik af deres liv? Men det er det ikke – det er blot min virkelighed. Præcis som mange kvinder ved, at de vil have børn, ved jeg, at jeg ikke skal. Det er med andre ord ikke et problem, der skal løses. Vi skal bare lære at acceptere, at lykken ser forskellig ud for forskellige mennesker.”
- “Et par år før min farmor døde, talte jeg med hende om, at jeg ikke havde lyst til at få børn. Hun sagde – helt fordomsfrit – at hun længe havde haft det på fornemmelsen. Og at jeg jo også var så heldig at tilhøre en generation, hvor jeg ikke behøvede at finde en mand at blive gift og få børn med. Mit liv kunne være mit eget, hvis jeg havde lyst. Det var så fint sagt. Jeg føler, at jeg ærer min generations frihed ved at vælge det liv, der gør mig lykkelig.”
- Er du enig i forfatterens udfordring af diskursen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Hun udfordrer forestilling om at kvinder skal have børn
- Vi er enige i at man godt kan tage udfordringen op omkring hvorvidt man skal have børn som kvinde eller ej. Som nævnt før, lever vi i en generation, hvor vi har mere frihed til at vælge vores eget liv.
- Hvis man ikke føler for at få børn, er det jo også et klogt valg ikke at få dem, bare for at glæde andre samt det store ansvar der ligger i det.
- Drøft sammen om der er forestillinger om mænd og kvinders karaktertræk, som I mener, bør udfordres?
- Man skal se mennesket som et individ og ikke altid efter hvilket køn man er
- Man bør gøre op med de forforståelser man har om mænd og kvinder. Eksempelvis: at alle mænd kan lide fodbold, kvinder skal lave mad og være i køkkenet, hvilke job der er kvinde og mande job, for hvis man gør arbejdet godt, så er det lige meget hvilket køn der gør arbejdet.
- Karaktertræk:
- at man skal have et bestemt udseende
- Kropslige/biologisk
- dyb/mørk stemme vs. høj/lys stemme
- Kan I identificerer forestillinger om karaktertræk som er ulighedsskabende?
- Ulighedsskabende for kvinder?
- Hvis en kvinde og en mand kommer ud til samme arbejde, så vil der blive set forskelligt på dem, fordi vi har en ide om, hvad mænd og kvinder kan samt opfører sig
- Ulighedsskabende for mænd?
- I forhold til at være pædagog i daginstitution
- Hvis en kvinde og en mand kommer ud til samme arbejde, så vil der blive set forskelligt på dem, fordi vi har en ide om, hvad mænd og kvinder kan samt opfører sig
- Hvad tænker du, at din nuværende viden om køn kan bruges til i pædagogisk praksis?
- I pædagogisk praksis skal man være åben for, at selvom man er dreng kan man skal have lyst til at tegne, og selvom man er pige kan man stadig have lyst til at spille fodbold fx. Man skal fx ikke spørge “Hva så drenge, skal vi gå ud og spille fodbold?”, man skal spørge “Hva så, hvem har lyst til at spille fodbold?”
- Samtidig skal børnene have at vide, at der biologisk er forskel på drenge og pige rent udseendemæssigt.
- Det samme gælder de mandlige pædagoger/kollegaer
- Er der fx forestillinger om piger og drenge, som du mener, bør udfordres?
